København – byen, mennesker og menigheder i 100 år.
Selvom Vor Frue Kirke kan spores helt tilbage til o 1180’erne, er dens status som Københavns Domkirke af langt nyere dato. Først i 1922 blev Københavns Stift skilt ud fra Sjællands Stift og kort efter blev Vor Frue Kirke Domkirke i det nye stift. Det er i sin essens et ret administrativ tiltag, som de færreste tillægger stor opmærksomhed, men vi lader ikke en 100 årsdag gå stille af.
I de 100 år har København ændret sig voldsomt og med en placering midt i byen, har menighedslivet omkring Vor Frue Kirke naturlig fulgt med. I 1922 og til langt op i 1960’erne, var mange af de gader og kvarterer vi i dag oplever med hipt cafeliv, eksklusive lejligheder og rigt butiksliv, præget af ubegribelig slum, høj børnedødelighed og stor fattigdom. Nansensgade kvarteret og stræderne i latinerkvarteret, der var nogen af de tættest befolkede karreer, hørte til Vor Frue Kirkes sogn. Det er lærerigt, at læse i de gamle kirkeblade, hvordan man fra kirkens side missionerede i baggårdene, havde sygepleje, indbød til seksualundervisning og oprettede læse- og syklubber. Med den forbedrede levestandard, udflytningen fra byen og nye samlivsformer, træder kirken også nye veje og kommer på den politiske dagsorden med Bodil Kochs strukturkommission med bl.a. et væld af nyopførte kirker i Københavns omegn til følge. Kirken har sin menighed blandt byens borgere og når deres livsvilkår ændres, så forandrer kirken også sin indsats efter nye behov.
I forårets foredragsrække, der arrangeres sammen med Trinitatis Kirke, er København liv og kirkeliv i 1922-2022 omdrejningspunkt.