Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

De hemmelige evangelier - Foredrag i Trinitatis Sognehus

NOV
09

De hemmelige evangelier - Foredrag i Trinitatis Sognehus


Torsdag d. 9. november 2023, kl. 14:30
De hemmelige evangelier - Foredrag i Trinitatis Sognehus

Jesus lidelse og død – om Judasevangeliet og Frelserens evangelium

Ved Jesper Tang Nielsen, valgmenighedspræst, ph.d.

Hvis der er noget, der står fast i kristendommen, er det korsfæstelsen. Men en ting er, at Jesus blev korsfæstet, noget andet er, hvordan korsfæstelsen skal forstås. Allerede inden for Det Nye Testamente er der en række forskellige forslag, men i århundrederne efter kommer der endnu flere til. Nogle af dem adskiller sig radikalt fra dem, man ellers kender. Det skal vi f.eks. se i Judasevangeliet, der mener at indeholde den sande, men hemmelige version af det, der skete. I den version af lidelseshistorien, der findes i Frelserens Evangelium og lignende skrifter, møder man derimod noget så usædvanligt som en dansende Jesus. Teksterne er gamle og fyldt med huller, men alligevel indeholder de en fascinerende historie om, hvordan kristendommen kunne have udviklet sig.

Foredragsrækken er tilrettelagt i samarbejde med Trinitatis kirke og finder sted i Trinitatis Sognehus. Der er gratis adgang, men et begrænset antal pladser. Dørene åbnes en time før foredraget.

Torsdag 14. september kl. 14.30 De hemmelige ord – om Thomasevangeliet  v/ Marianne Aagaard Skovmand, sognepræst, ph.d.

Torsdag 12. oktober kl. 14.30 Kvinders rolle og betydning – om Mariaevangeliet  v/ Marianne Aagaard Skovmand, sognepræst, ph.d.

Torsdag 9. november kl. 14.30 Jesu lidelse og død – om Judasevangeliet og Frelserens evangelium v/ Jesper Tang Nielsen, valgmenighedspræst, ph.d.

Torsdag 11. januar kl. 14.30 Jesus som barn – Jakobs Forevanglium, Thomas' Barndomsevangelium og Det Uægte Matthæusevangelium v/ Jesper Tang Nielsen, valgmenighedspræst, ph.d.

Torsdag 8. februar kl. 14.30 Kunsten på kanten af kirken  v/ Carsten Bach Nielsen, lic.theol., lektor emeritus ved Institut for Kirkehistorie v Aarhus Universitet