Udgivet man d. 10. feb 2020, kl. 09:28

To-årig projektstilling på 25 timer i Hugs & Food

Domkirkens spise- og værested for hjemløse - Hugs & Food – søger ny kollega med socialfaglig baggrund. Ansøgningsfrist er fredag d. 21. februar 2020 kl. 12 med ansættelse hurtigst muligt dog senest 1. april 2020.

OBS. Da vi har en travl hverdag med sårbare brugere, frabeder vi os, at interesserede ansøgere møder uanmeldt op ved værestedet. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Justine Mitchell på tlf. 51 17 05 17 mellem kl. 10-11 og igen kl. 14-15 i hverdage eller e-mail: justine@hugsandfood.com

Hos Hugs & Food – værested for hjemløse søger vi en kompetent kollega med socialfaglig baggrund til en to-årig projektstilling på 25 timer. Så hvis du savner nye udfordringer, har en uddannelse som f.eks. pædagog eller socialrådgiver og oven i købet allerede har erfaring med en sårbar målgruppe, så vil vi meget gerne høre fra dig. 

Vores målgruppe er de allermest udsatte hjemløse med psykiske lidelser, misbrug, dårlig fysisk tilstand og manglende netværk, som vi bl.a. tilbyder et gratis måltid sund, nærende mad og professionel hjælp til diverse problemstillinger. Med en travl hverdag og et relativt lille team bestående af to uddannede socialarbejdere, en kok, to brugere i arbejde og syv engagerede frivillige, kommer du derfor til at indgå i vores sociale tilbud til brugerne bl.a. med fokus på relationsarbejde.

Læs mere og søg stillingen via Jobnet - klik her

Kategorier Aktuelt