Udgivet tir d. 28. maj 2019, kl. 00:15

Onsdag 29. maj 2019 kl. 17.30-22.00

Køb et unikt kunstværk, tegning eller fotografi og støt samtidig skolegangen for syriske børn og unge.

Onsdag den 29. maj 2019 blev Vor Frue Kirke forvandlet til et eventyrligt galleri fyldt med tegninger og kunstværker, da 1000Drawings Copenhagen inviterede til en magiske én-aftensudstilling Night of a 1000 Drawings.

Kl. 17.30 åbnede dørene ind til tegninger og kunstværker fra gulv til loft. Alle udstillede værker var bidrag fra alverdens kreative sjæle, der i løbet af et par måneder har tegnet og fotograferet, klippet og kreeret og derefter doneret deres kunst til 1000 Drawings Copenhagen.

Gæster kunne sno sig gennem labyrinter af kunst og se, hvilke kunstværker, de vil have med hjem. Alt var nemlig til salg for 60 kr., uanset kunstner – kendt som ukendt. Samtidig støttede man en god sag. 



Indtjeningen fra udstillingen gik til at hjælpe børn og unge i Syrien, Tyrkiet og Libanon med at komme væk fra et udsat liv på gaden og få en basal skolegang.

Aftenen bød på musik, indslag og performances, og udenfor på Frue Plads var der boder med mad og drikke.

Arrangeret af 1000Drawings Copenhagen. Læs mere om projektet på: copenhagen.1000drawings.org 

PROGRAM


17.30-18.00: Udstillingen åbner (kunstværker, madboder, tegneworkshop)

18.00: STAKA (islandsk kor)

19.00-19.10: 1. runde til at hente sit kunstværk

19.15: Tale v. GLOBALLY CONNECTED

19.30: BAKRI HEMMAMI (sanger og musiker fra Aleppo)

20.00-20.10: 2. runde til at hente sit kunstværk

20.30: EMILIA GASIOREK & AMALIE BERGSTEIN (danseperformance)

21.00: 3. runde til at hente sit kunstværk

21.15: VINCENT BAHAR (svensk/iransk musiker og sangerinde)

22.00: Udstillingen lukker

Kategorier Gamle nyheder